Diners’ Lounge
I forbindelse med mit arbejde for Racehall, opstod endnu en mulighed. Tilknyttet en af gokart-banerne, ligger restauranten Diners’ Lounge. Restauranten skulle undergå en forvandling – helt nyt navn og nyt udtryk. Jeg var hurtig til at sige, at den rejse ville jeg gerne med på. Helt fra bunden udviklede vi den nye identitet: “DINERS’ LOUNGE – Good times are here to stay”. En burgerjoint for alle – store og små, tykke og tynde – et sted hvor du skal føle dig velkommen i en uformel og sjov tone. Et univers af fine illustrationer, sjove ordsprog, spændende farver og skønne stemningsbilleder blev skabt. Efterfølgende har jeg udviklet alt fra menukort, plakater, skiltning, annoncering etc.